Din mening    Udskriv     Send til ven  

Reportage fra EuroCucina køkkenmesse 2012

Reportage: køkkenmessen EuroCucina, Milano - del I

 Stand på årets køkkenmesse EuroCucina i Milano, 2012
Med en nyligt overstået køkkenmesse EuroCucina i Milano er det tid til at fordøje indtrykkene, og vi kan konstatere, at den forkærlighed for naturmaterialer og jordfarver, der prægede både EuroCucina i 2010 og Living Kitchen (Køln) i 2011 holder ved.

 

Jordfarvede køkkener i naturmaterialer eller modefarver i højglans
Overordnet set fik vi bekræftet vores forventninger til 2012 – læs evt. vores reportage fra Living Kitchen i Køln. Det er stadig naturfarver og -materialer, der er i højsædet i fremtidens bolig.

 

Beton, kompositmaterialer og træ dominerede i kombination med især rustfrit stål og glas. Gule, orange og petroleumsblå farver havde også sneget sig ind som en hilsen til modens verden, der til sommer vil svælge i 70’er æstetik. 
 

Der er dømt naturfarvede køkkener på årets køkkenmesse i Milano, 2012

Træsorter - eller det der ligner, var en gennemgående trend på årets køkkenmesse i Milano.

Orange og gule køkkener sender hilsen til 70'erne på EuroCucina 2012

Skulle de beige, hvide og brune toner brydes, blev det gjort med et brag. Gerne med gule eller orange låger i højglans.

 

Køkken og spisestue smelter i fremtiden endnu mere sammen
Køkkenerne, vi så på messen, var næsten alle designet som en integreret del af resten af hjemmet – ikke mindst stuen. Ofte sås spisepladsen placeret i umiddelbar forlængelse af køkkenbordet – enten som en hævet version kombineret med barstole, eller sænket og flankeret af bænke eller behagelige stole beklædt med fx fåreskind.

 

Her ses den integrerede spiseplads som en slags bro mellem to kogeøer. Bordpladen i ubehandlet træ, giver et råt udtryk.

Her ses den integrerede spiseplads som en slags bro mellem to kogeøer. Bordpladen i træ giver et råt udtryk.

Her er spisepladsen sænket i forhold til køkkenbordet og man sidder i behagelige læderstole rundt om.

Spisepladsen er sænket i forhold til køkkenbordet, og man sidder i behagelige læderstole rundt om.

 

Køkkenlågerne gemmer alt fra hvidevarer til vask
Alle hvidevarer, køkkenmaskiner, ja nogle gange også kogeplader, emfang og armaturer skal i fremtiden gemmes væk bag låger, så køkkenet kan fremstå roligt og ryddet, når det ikke er i brug. Som en ekstra finesse i flere af køkkenerne med skjulte funktioner, fungerede skabslågerne således, at de ved åbning kunne skubbes ind mellem skabene.

 

Køkkenlågerne skjuler ikke kun service og ekstra bordplads, men også hvidevarer og vaske

Køkkenlågerne skjuler ikke kun service og ekstra bordplads, men også hvidevarer eller vask.

Når køkkenlågerne er åbne, kan de gemmes mellem skabene, så der er fri passage.

Når køkkenlågerne er åbne, kan de gemmes mellem skabene, så der er fri passage.

På den måde skal man i køkkent anno 2012 ikke zig-zagge uden om åbne låger, eller hele tiden åbne og lukke dem, for at kunne komme rundt og komme til det, lågerne gemmer på.  Bag lågerne kan alt fra køkkenmaskiner til ovne, ekstra arbejdsplads, hjemmekontor, køkkenvask, osv. gemmes.

En smart funktion gemmer alle køkkenmaskiner og andre køkkenting bag kvadratiske paneler. Selv vasken kan skjules under en plade.

Køkkenmaskiner og andre køkkenting er gemt bag kvadratiske paneler. Selv vasken kan skjules under en plade.

Mesa-emfanget fra Gutmann gemmer sig rundt om de keramiske kogeplader. Slidserne åbnes, når emfanget skal i brug.

Mesa fra Gutmann gemmer sig rundt om de keramiske kogeplader. Slidserne åbnes, når emfanget skal i brug.

 

Modefarver rammer også køkkenet
Som en modpol til de jordfarvede og douce køkkener, oplevede vi to modtrends. Den ene har vi set i en del år efterhånden: det kridhvide, kliniske laboratoriekøkken, og den anden følger moden, der i år dikterer 70’er-farver.  Var køkkenet ikke orange eller knaldgult, så var det støvede blå farver – oftest i kombination med hvid. Nogle gange var både materialer og farver kombineret, så de gav en interessant effekt. Eksempelvis kombinationen af glas og forskellige overflader og farver.

Glas og stål kunne ofte ses i kombination på både bordplader og låger og skuffer.

Glas og stål kunne ofte ses i kombination på både køkkenbordplader og låger og skuffer.

Orange og hvidt gav hinanden kontrast - både på farve og materialer - i dette køkken.

Orange og hvidt gav hinanden kontrast - både på farve og materialer - i dette køkken.

 fortsættes...  
Læs videre om køkkentrends spottet på køkkenmessen EuroCucina 2012!

  

Tilbage

 Milanomessen 2012:

 

 

Sted: i saloni, Milano

 

Tidspunkt: 17-22. april 2012

 

Åbent: fra kl. 9.30-18.30.

Lørdag og søndag er der også åbent for private.

 

Salone Satellite: Åbent for alle hver dag under messens åbningstider fra kl. 9.30-18.30.

 

Antal udstillere: 1.729 + 750 designere i SaloneSatellite

 

Udstillingsområde netto: 209.000 m2

 

Udstillingsområde total: 530.000 m2

 

 

 

EuroCucina - Køkkenmesse


Tema: Køkkener, køkkenudstyr, hvidevarer, køkkenvaske, vandhaner osv.

 

Udstillere: 130

 

Pavilioner: 9,11,13,15

 

Udstillingsområde netto: 27.000 m2

 

Frekvens: hvert 2. år