EuroCucina 12

Reportage: køkkenmessen EuroCucina, Milano 2012

 Stand på årets køkkenmesse EuroCucina i Milano, 2012
Med en nyligt overstået køkkenmesse EuroCucina i Milano er det tid til at fordøje indtrykkene, og vi kan konstatere, at den forkærlighed for naturmaterialer og jordfarver, der prægede både EuroCucina i 2010 og Living Kitchen (Køln) i 2011 holder ved.

 

Jordfarvede køkkener i naturmaterialer eller modefarver i højglans
Overordnet set fik vi bekræftet vores forventninger til 2012 – læs evt. vores reportage fra Living Kitchen i Køln. Det er stadig naturfarver og -materialer, der er i højsædet i fremtidens bolig.

 

Beton, kompositmaterialer og træ dominerede i kombination med især rustfrit stål og glas. Gule, orange og petroleumsblå farver havde også sneget sig ind som en hilsen til modens verden, der til sommer vil svælge i 70’er æstetik. 
 

Der er dømt naturfarvede køkkener på årets køkkenmesse i Milano, 2012

Træsorter - eller det der ligner, var en gennemgående trend på årets køkkenmesse i Milano.

Orange og gule køkkener sender hilsen til 70'erne på EuroCucina 2012

Skulle de beige, hvide og brune toner brydes, blev det gjort med et brag. Gerne med gule eller orange låger i højglans.

 

Køkken og spisestue smelter i fremtiden endnu mere sammen
Køkkenerne, vi så på messen, var næsten alle designet som en integreret del af resten af hjemmet – ikke mindst stuen. Ofte sås spisepladsen placeret i umiddelbar forlængelse af køkkenbordet – enten som en hævet version kombineret med barstole, eller sænket og flankeret af bænke eller behagelige stole beklædt med fx fåreskind.

 

Her ses den integrerede spiseplads som en slags bro mellem to kogeøer. Bordpladen i ubehandlet træ, giver et råt udtryk.

Her ses den integrerede spiseplads som en slags bro mellem to kogeøer. Bordpladen i træ giver et råt udtryk.

Her er spisepladsen sænket i forhold til køkkenbordet og man sidder i behagelige læderstole rundt om.

Spisepladsen er sænket i forhold til køkkenbordet, og man sidder i behagelige læderstole rundt om.

 

Køkkenlågerne gemmer alt fra hvidevarer til vask
Alle hvidevarer, køkkenmaskiner, ja nogle gange også kogeplader, emfang og armaturer skal i fremtiden gemmes væk bag låger, så køkkenet kan fremstå roligt og ryddet, når det ikke er i brug. Som en ekstra finesse i flere af køkkenerne med skjulte funktioner, fungerede skabslågerne således, at de ved åbning kunne skubbes ind mellem skabene.

 

Køkkenlågerne skjuler ikke kun service og ekstra bordplads, men også hvidevarer og vaske

Køkkenlågerne skjuler ikke kun service og ekstra bordplads, men også hvidevarer eller vask.

Når køkkenlågerne er åbne, kan de gemmes mellem skabene, så der er fri passage.

Når køkkenlågerne er åbne, kan de gemmes mellem skabene, så der er fri passage.

På den måde skal man i køkkent anno 2012 ikke zig-zagge uden om åbne låger, eller hele tiden åbne og lukke dem, for at kunne komme rundt og komme til det, lågerne gemmer på.  Bag lågerne kan alt fra køkkenmaskiner til ovne, ekstra arbejdsplads, hjemmekontor, køkkenvask, osv. gemmes.

En smart funktion gemmer alle køkkenmaskiner og andre køkkenting bag kvadratiske paneler. Selv vasken kan skjules under en plade.

Køkkenmaskiner og andre køkkenting er gemt bag kvadratiske paneler. Selv vasken kan skjules under en plade.

Mesa-emfanget fra Gutmann gemmer sig rundt om de keramiske kogeplader. Slidserne åbnes, når emfanget skal i brug.

Mesa fra Gutmann gemmer sig rundt om de keramiske kogeplader. Slidserne åbnes, når emfanget skal i brug.

 

Modefarver rammer også køkkenet
Som en modpol til de jordfarvede og douce køkkener, oplevede vi to modtrends. Den ene har vi set i en del år efterhånden: det kridhvide, kliniske laboratoriekøkken, og den anden følger moden, der i år dikterer 70’er-farver.  Var køkkenet ikke orange eller knaldgult, så var det støvede blå farver – oftest i kombination med hvid. Nogle gange var både materialer og farver kombineret, så de gav en interessant effekt. Eksempelvis kombinationen af glas og forskellige overflader og farver.

Glas og stål kunne ofte ses i kombination på både bordplader og låger og skuffer.

Glas og stål kunne ofte ses i kombination på både køkkenbordplader og låger og skuffer.

Orange og hvidt gav hinanden kontrast - både på farve og materialer - i dette køkken.

Orange og hvidt gav hinanden kontrast - både på farve og materialer - i dette køkken.

   
 

 

 

 

Hvidt i hvidt eller hvidt med brunt?
Dristige materialekombinationer kan være spektakulære, men køkkener holdt helt i hvidt kan være mindst lige så imponerende. På køkkenmessen i Milano oplevede vi da også, at tendensen svingede fra køkkener, der var næsten skræmmende kliniske i deres udtryk, over klassiske skinnende højglanslåger til mere dekorative låger. Endelig tog en del køkkendesigns lidt af det bedste fra de to verdener og fik bragt lidt varme ind i de stilrene hvide køkkener ved at kombinere det hvide med enten bordplader eller låger i mørkt træ. Eller det, der lignede.
 

Hvidt-i-hvidt, så det næsten blænder! Køkkentrenden med hvide køkkener holder fast igen i år.

Hvidt-i-hvidt, så det næsten blænder! Køkkentrenden med hvide køkkener holder fast igen i år.

Hvid Silgranitvask med hvidt armatur i hvid borplade bag hvide låger....!

Hvid Silgranitvask med hvidt armatur i hvid borplade bag hvide låger....!

Langt fra ligner køkkenet, inkl. spisebord, ægte træ, men helt tæt på, kunne man se og mærke forskellen.

Langt fra ligner køkkenet, inkl. spisebord, ægte træ, men helt tæt på, kunne man se og mærke forskellen.

I mange køkkener havde overfladerne en tydelig træstruktur, uanset at materialet var alt andet end træ.

I mange køkkener havde overfladerne træstruktur, uanset at materialet var alt andet end træ.

Overflader, der snyder øjet
For når man ser med fingrene, så er det svært at snyde, hvilket blev tydeligt, når vi gik helt tæt på de mange spændende naturmaterialer. Ofte gemte de smukke træborde og skuffer på en hemmelighed: de var slet ikke lavet af træ. Tværtimod var det en naturtro gengivelse af originalen i et vinyl- eller laminatlignende materiale. Dette Wannabe-Wood begrænsede sig ikke kun til skabsfronte, men også til hylder og bordplader.
 

Enorme køkkenvaske i rustfrit stål var spækket med tilbehør, som fx skærebræt, bruseslange, skylleskåle osv.

Enorme køkkenvaske i rustfrit stål var spækket med tilbehør, som fx skærebræt, bruseslange, skylleskåle osv.

Her ses en dobbeltvask fra Blanco med skræddersyet tilbehør, bl.a. et skærebræt, der kan glide på tværs af vasken.

Her ses en dobbeltvask fra Blanco med skræddersyet tilbehør, bl.a. et skærebræt, der kan glide på tværs af vasken.

Stålvaske og et eldorado af tilbehør
I bordpladerne lå der for det meste stålvaske. Ikke bare en kedelig bukket balje, men en knivskarp, rummelig og multifunktionel en af slagsen. Sjældent har vi set så meget tilbehør eller så store vaske. Skylleskåle, baljer, riste, skærebrætter og meget andet tilbehør kunne skubbes frem og tilbage og kombineres på kryds og tværs i enorme vaske.

Udtræksslanger eller semi-professionelle armaturer som dette gør det let at nå rundt i hjørnerne, når vasken skal rengøres.

Udtræksslanger eller semi-professionelle armaturer som dette gør det let at nå rundt i hjørnerne, når vasken skal rengøres.

Flop! Med en vask og kogeareal, der går ud i et i rent rustfrit stål, er det ikke særlig smart, der ikke er bruseslange installeret.

Flop! Med en vask og kogeareal, der går ud i et, er det ikke særlig smart, armaturet er uden bruseslange.

For at kunne nå alle hjørner i vasken, var der oftest installeret et armatur med bruseslange. Enten et, der var integreret, eller et stort semi-professionelt et af slagsen, der øger rækkevidden betragteligt. Bag vasken havde man nogle steder indnbygget rum til fx krydderurtebakker, opvaskestativer, opbevaringskasser osv.


Det så på Milano-messen ud til, at køkkenindretningen nu i en endnu større grad understøtter det faktum, at vi faktisk tilbringer størstedelen af tiden under madlavningen foran vasken

Hele væggen langs bordpladen er et fleksiblet opbevaringsmodul.

Hele væggen langs bordpladen er et fleksibelt opbevaringsmodul i dette køkken.

Her er også plads til opbevaring og krydderurter i selve bordpladen.

Her er også plads til opbevaring og krydderurter i selve bordpladen.

 

Elektronik og køkkenteknik

Den teknologi-hype, vi så nogle år tilbage, har fortaget sig, og teknologien begrænser sig til mere eller mindre brugbare løsninger, som automatiserede køkkenlåger, elektronisk åbne- og lukkefunktion af proppen i vasken, sensorstyret LED-lys og ikke mindst et hav af miljøvenlige tiltag.

 

Det handler om lavenergiprodukter og hygiejne, og især hvidevareproducenterne kæmpede om at virke mest ’grønne’ og mest fremtidsvisionære. Bosch tog alle kneb i brug og iklædte personalet hvide kitler og beskyttelsesbriller. Andre steder lod man produkterne tale for sig selv.

 

Praktisk er det nok ikke, men det ser da imponerende ud med touch-betjente automatiske køkkenlåger.

Ikke mere sortsyn!
Man kan sagtens finde flere trends og tendenser fra dette års Milano-messe, men der er ikke plads til alle her. Dog er det værd at bemærke, at vi kun så et eneste sort køkken, at LED-cirkusset har fortaget sig og at runde og organiske former stadig er et kærkomment modtræk til alle de stilrene og stringente køkkener. V

 

i kan se frem til en tid med køkkener, der er i harmoni med resten af hjemmet, naturen uden for og familielivets behov. Der lægges op til nærhed, fornuft og funktionalitet i køkkener anno 2012.


Har du kommentarer eller spørgsmål, så skriv endelig til Rikke J. Bundgaard på rjb@an.dk
 

 
Tekst & foto: Rikke J. Bundgaard

 

 Milanomessen 2012:

 

 

Sted: i saloni, Milano

 

Tidspunkt: 17-22. april 2012

 

Åbent: fra kl. 9.30-18.30.

Lørdag og søndag er der også åbent for private.

 

Salone Satellite: Åbent for alle hver dag under messens åbningstider fra kl. 9.30-18.30.

 

Antal udstillere: 1.729 + 750 designere i SaloneSatellite

 

Udstillingsområde netto: 209.000 m2

 

Udstillingsområde total: 530.000 m2

 

 

 

EuroCucina - Køkkenmesse


Tema: Køkkener, køkkenudstyr, hvidevarer, køkkenvaske, vandhaner osv.

 

Udstillere: 130

 

Pavilioner: 9,11,13,15

 

Udstillingsområde netto: 27.000 m2

 

Frekvens: hvert 2. år