Historien om andersen & nielsen

Historien om andersen & nielsen fra begyndelsen 

Den 21. oktober 1921 slog Michael Andersen og Alfred Nielsen første gang dørene op til deres isenkram-virksomhed andersen & nielsen. Meget er sket siden, men vores fornemmeste opgave er fortsat at forhandle, servicere, rådgive og uddanne vores kunder inden for køkkenteknik, værktøj og senest også belysning. Læs videre og få et indblik i andersen & nielsens historie! 

 

 

1920'erne og 1930'erne 

 

Efterkrigstid, øget handel og a+n som familieforetagende

Opbygningen efter 1. verdenskrig førte en del handel med sig, og den chance greb Michael Andersen og Alfred Nielsen, der 21. oktober 1921 åbnede deres lille agenturvirksomhed andersen & nielsen i nogle ydmyge kælderlokaler på Vesterbro. Hovedforretningen var isenkram - og dengang kunne man hos de fleste isenkræmmer købe alt fra emaljevarer og glas til petroleumslamper og haveredskaber. 

 

Bollesprøjte fra 1920-erne Gammel smedje med værktøj 
En af de køkkengadgets, der så dagens lys i 1920'erne, var bollesprøjten, som med et snuptag lavede fine små boller til suppen. Det var også i denne periode, at sortimentet inden for håndværk blev større og større. 

 

Samarbejdet mellem de to stiftere holdt kun et par år, og herefter drev Andersen forretningen videre med en sans for at få de varer i sortiment, som var oppe i tiden. Det viste sig dog, at værktøj og køkkenudstyr skulle være de forretningsområder, der var mest forretning i for firmaet. Forretningen blomstrede stille og roligt op i løbet af 20'erne og 30'erne. Det gav da også et godt skub i handelen, da København voksede ud over voldene, og de første S-togslinjer sluttede sig til den øvrige trafik i 1934.   

 

Grundet forretningens positive udvikling finder Andersen sig en partner, C. Jensen, og virksomheden flytter til større lokaler på Vesterbrogade 22. Det er 2. gang i virksomhedens historie, at der flyttes i andre lokaler. Kort efter, i 1932, dør Michael Andersen og C. Jensen overtager firmaet. Efter en rum tid begynder C. Jensens søn, Ib Rievers Jensen, at arbejde for firmaet. 

 

 Kobenhavn i 1920-erne
Danmark i 1920'erne

 

 

1940-erne-60'erne

 

Partnerskaber etableres og ejerskabet skifter hænder 

Efter 2. verdenskrig begyndte flere agenturer at komme til, og firmaet valgte at samle alle aktiviteter under ét tag - derfor flyttede a+n over i Rentlowsgade 28, hvor der var plads til både kontor og lager. Indtil 1950'erne havde der hverken været behov og plads til at lagerføre varerne, men for at opfylde markedets nye behov begyndte firmaet lige så stille at lagerføre de mest populære varer. Det var også i denne tid, at nogle af de partnerskaber, som også i dag er en vigtig del af forretningen, blev etableret, f.eks. agenturet på BLANCO køkkenvaske og armaturer, InSinkErator køkkenkværne og Bessey værktøj. 

 

Det var ligeledes i denne periode, at C. Jensen overdrog ejerskabet af virksomheden til sin søn Ib R. Jensen, som i 1960 ansatte Henrik Blicher til at varetage en del af salgsarbejdet. 1960'erne var i det hele taget en god tid med stigende købekraft og faldende ledighed. 

 

Udsnit af varefortegnelse fra andersen & nielsen 1950'erne  Hippie fra de glade 60-ere
Til venstre ses et udsnit af andersen & nielsens varefortegnelse fra 1950'erne. Perioden blev efterfulgt af 'de glade tressere', der fik dette navn pga. periodens frisind og 'grænseløse kærlighed'.

 

 

1970'erne-1980'erne

 

Blicher familien overtager a+n og forretningen udvides yderligere

Karl Nielsen, der havde været i firmaet i mere end 40 år, købte sammen med Henrik Blicher firmaet fra Rievers enke i 1972, og aktieselskabet Andersen & Nielsen København A/S blev etableret. Fire år senere træder Karl Nielsen ud af firmaet efter at have fejret sit 50 års jubilæum. 

 

Forretningerne var i 1970'erne - som resten af Danmark - fokuserede på at trimme og tilpasse grundet krise, og a+n fulgte familierne og flyttede denne gang til Vanløse. I 1980'erne følger dog endnu en flytning - denne gang til Rødovre. En øget fokus på husholdningsapparater og hvidevarer samt et drastisk skift i køkkenmoden betød fremgang for køkkenindustrien. Det førte til a+n's flytning til Rødovre, hvor der var mulighed for at etablere en lille udstilling med BLANCOs køkkenvaske og armaturer. Produktporteføljen talte nu adskillige europæiske producenter af håndværktøj, måleværktøj og spændeværktøj og behovet for storkøkkenudstyr til den voksende offentlige sektor åbnede op for, at Henrik Blicher også tog BLANCOs storkøkkenudstyr i sortimentet. 

 

Med murens fald i 1989 var der lagt op til nye tider... 

 

 

Brune BLANCO vaske Forside til BLANCO fra 1970Grill med familien fra 70-80-erne 
I 70'erne og 80'erne var der knald på farverne, hvilket ikke kun var afspejlet i køkkenvaskene men også i de andrer produkter - som f.eks. grillopsats med tilhørende bord, der kunne fås i de tidstypiske farver: postkasserød, brun og flaskegrøn

 

 

1990'erne til i dag

 

Nye tider, trends og ejere samt opkøb af lampebutikken Spotlight

Nye tider betyder også nye trends, og andersen & nielsen begynder at mærke en spirende interesse for produkter med mere funktion og bedre ergonomi både inden for køkkenudstyr og værktøj. Dette bliver startskuddet på et vaskeeventyr, hvor danskerne pludselig får øjnene op for, at en køkkenvask kan være meget mere end en firkantet balje.

 

Catering-afdelingen fik travlt med nogle store projekter bl.a. med levering af serveringsvogne til DSBs nye IC3 tog. Derudover skulle et par af de store sygehuse i Københavnsområdet også have udviklet nye madtransportsystemer.

 

 

BLANCO vask fra 90'erne 
BLANCO køkkenvask fra 1990'erne.

 

 

Flexlån var det nye sort i bankernes verden, og friværdien blev udnyttet til at udskifte bad, køkkener og bil. I både køkken- og værktøjsbranchen opleves dog en kraftig konsolidering af kunderne - store opkøb og sammenlægninger gør strukturen i markedet væsentlig anderledes end tidligere. Kædestrukturer bliver meget udbredte både inden for køkkenbranchen og inden for værktøjssektoren. 

 

I 2000 sælger Henrik Blicher virksomheden til to af sine børn, Flemming og Marianne Blicher, som ejer virksomheden i dag. Flemming og Marianne vælger at flytte virksomheden til Skovlunde, hvor der opføres 2000m2 lager og 500m2 kontor og showroom. Allerede 2 år efter opførelsen viser det sig dog, at lagerkapaciteten ikke er tilstrækkelig, og lageret udvides i 2008 med yderligere 1600m2. 

 

Året inden køber a+n den københavnske lampebutik Spotlight. For at fokusere mere på kerneforretningen i a+n blev lampebutikken afhændet igen i foråret 2016 og a+n trak sig helt ud af lampesalg. 

 

BLANCO SONA XL 6S med tilbehør Med kompositmaterialet Silgranit åbnede der sig helt nye muligheder for at designe sit køkken. Silgranit kom i flere forskellige farver - bl.a. 90'ernes populære koboltblå, som først udgik fra produktionen i 2009! Der findes omkring 10 forskellige Silgranit-farver. Her ses køkkenvasken BLANCO SONA XL 6S i farven Perlegrå. 

 

I dag....

Vi har naturligvis været mærket af krisen som næsten alle andre danske virksomheder, men vi har trimmet og tilpasset i et forsøg på at møde markedet og vores kunders behov. Vores mål er stadig at være gode til at læse trends, så vi kan supportere og servicere vores kunder med de nyeste produkter, den seneste viden og den nødvendige service og uddannelse. 

 

 

 

Kontakt andersen & nielsen

Læs mere om andersen & nielsen showroom

Læs om kundeservice

Læs mere om a+n