Brug ukrudtsbrænderen rigtigt

Er du træt af ukrudt mellem fliserne?

Hvis du giver haven en omgang med ukrudtsbrænderen om foråret, kan du til en vis grad undgå at døje med ukrudt senere på sommeren. Men det er vigtigt, at du vælger den rigtige ukrudtsbrænder, og at du bruger den rigtigt.

 

Sådan bruger du ukrudtsbrænderen

Før langsomt mundstykket hen over ukrudtet i ca. 5 cm afstand. Planten skal varmes, ikke brændes. Ved opvarmningen brister cellevæggene i planten, hvorefter den dør pga. udtørring. Om planten har fået nok varme, kan man kontrollere ved at klemme et blad mellem fingerspidserne. Det skal helst efterlade et mørkegrønt fingeraftryk.

 

Efter 2-3 dage er planten visnet helt – lige til at feje op og kompostere. Små, etårige planter dør helt efter én behandling. Græs, mælkebøtter, tidsler og andre flerårige planter kræver behandlingen gentaget flere gange i løbet af vækstsæsonen.

 

Der kommer ofte ukrudt mellem fliserneUkrudtet skal varmes op med ukrudtsbrænderen men ikke brændeUkrudtet er visnet efter et par dage og kan fejes væk

 

Sådan undgår du ulykker med ukrudtsbrænderen

Sikkerhedsstyrelsen har opstillet 5 huskeregler for sikker brug af ukrudtsbrændere:

 

1. Ukrudt skal koge – siger de kloge

Ukrudtet skal ikke brændes væk – men kun have flammebehandling i meget kort tid. For så ødelægges cellevæggene i bladene, og planten dør i løbet af få dage. Flerårigt ukrudt, græsser og planter med et stort rodnet skal have turen flere gange. Man bør behandle anden gang allerede fire dage efter første behandling.
Det er bedst at flammebehandle om foråret og sent om efteråret.


2. Fugtig jord er bedst – det er skidt med blæst

Brug ikke ukrudtsbrænderen i tørkeperioder og i blæsevejr. Brug kun ukrudtsbrænder, når planterne og jorden er fugtig. Vand eventuelt området først. Sørg for at have brandslukningsudstyr i nærheden. Det kan være en fyldt vandkande, en spand vand eller en pulverslukker.


3. Tag ikke chancen - hold distancen

Hold afstand til bunker af tørre blade og andet let antændeligt materiale, eller fjern det først. Brug ikke ukrudtsbrænderen nær bygninger, buske og biler, og lad altid flammen ”pege væk” fra disse genstande. Hold øje med flammen hele tiden og forlad aldrig en tændt ukrudtsbrænder. Lad ikke børn eller husdyr komme i nærheden af en tændt eller varm ukrudtsbrænder.


4. Tjek for gløder – der kan falde bøder

Efterlad ikke gløder eller ulmende planterester. Efterlad ikke en varm ukrudtsbrænder i nærheden af brandbare ting. Tjek de flammebehandlede områder et par gange, når du er færdig med arbejdet.
Uforsvarlig omgang med ild kan straffes efter beredskabsloven.

 

5. Tjek at din ukrudtsbrænder er oppe på mærkerne

Ukrudtsbrændere skal være DG-godkendte og have et DG-mærke, når de forhandles i Danmark. Så hold øje med mærkaterne. Når du er færdig med at bruge ukrudtsbrænderen, bør du afmontere gasflaske eller gasdåse.
 

Undgå at hælde kemikalier i jorden

Uden en ukrudtsbrænder er man henvist til at bruge et skuffejern eller ligge på alle 4 og fjerne ukrudtet manuelt. Det kan være en hård belastning for ryg og knæ, hvis arealet er stort.

Som alternativ kan man give ukrudtet en omgang Roundup, men det er ikke en løsning, der er godkendt til grus, fliser og belægninger. Heller ikke eddike eller salt er godkendte bekæmpelsesmidler, da de er skadelige for miljøet. En ukrudtsbrænder er derimod fuldt lovlig og kan bruges med god samvittighed.
 

Ukrudtsbrænder med flaskevogn - modellen  til professionelleUkrudtsbrænderen til professionelle

Hvis du skal fjerne ukrudt på store arealer, er det en god ide at vælge en professionel model.

Modellen består af et Sievert håndtag med spareventil, halsrør, stormbrænder, regulator, slange og flaskevogn til 11 og 17 kg gasflasker. En model man kan arbejde med i timevis uden besvær.

 

Se ukrudtsbrænderen
 

 

Ukrudtsbrænderen til private haveejere

Ukrudtsbrænderen til private haveejere

Stokmodellen fra Sievert er fin, hvis du har mindre områder med ukrudt.

Ukrudtsbrænderen vejer kun 750 g og har automatisk piezo-tænder, så man behøver ikke bruge tændstikker. Bruger en 350 g gasdåse, som holder til mange timers brug.

 

Se ukrudtsbrænderen

 

Se øvrige gode råd om ukrudtsbrændere på sikkerhedsstyrelsens website

Læs mere om produkter inden for gasværktøj

Læs mere om tilbehør til gasværktøj

Læs mere om nyheder fra gasværktøj

Læs mere om sikker blæselampe

Læs mere om gasværktøj

Læs mere om håndværktøj

Kontakt andersen & nielsen