|
Et usædvanligt dejligt køkken!
Det sneede en smule den aften 11 særlige gæster fra den danske bordpladeindustri ringede på døren hos Adam Price. Inviteret af os til en aften, hvor de kunne se lidt af det, vi kan præstere, når der skal bygges et ganske særligt køkken!

Adam og hans kæreste Micha havde forberedt et festmåltid
Adam Price har ombygget sit private køkken, så det ikke kun rummer hans daglige familieliv, men også filmoptagelser og særlige events som det, vi havde strikket sammen. Køkkenet erstatter det skønne sommerhuskøkken, der i flere sæsoner har lagt kulisse til tv-programmerne "Spise med Price".

Adam injicerer en kylling med fond for ekstra smag, hvorefter han rigger en lille skøn grill fra Primus til... indendørs!
Godt med BLANCO, Gutmann og InSinkErator!
Der er naturligvis kælet for deltajerne i det lækre Hanstholm køkken, og Adam har ikke færre end tre (!) køkkenvaske! En stor, speciallavet køkkenvask i rustfrit stål, der er ekstra dyb. Her kan alle store gryder og maskiner let ryge ned i, og gæsterne er enige om, at dét er da alligevel næsten uundværligt. Ikke decideret kønt - men meget praktisk!
Derudover har Adam en flot hvid porcelænsvask (Blanco Axon II 6 S) og en klassisk SteelArt køkkenvask (Blanco Claron 340) - begge komplet monteret med et Blanco-armatur med udtræksslange (Filo-S).

Mellem retterne blev der fortalt en røverhistorie eller to!
Emfang og ovenlys i ét!
Over den store og praktiske kogeø, hvor Gaggenau har leveret State-of-the-art gasblus, hænger en Gutmann Campo II. Det er et emfang, der er designet til hverken at blive set eller hørt, men til gengæld er det effektivt. Dog kom emhætten på overarbejde, da Adam satte fuld knald på alle blus og samtidig også lige ville grille... indenfor!
|
|

Adam rejser rundt med en lille Primus Vidar BBQ gasgrill til sine foredrag - og den kan da lige bruges i en håndevending!
Kan det kværnes? Ja, det kan!
De mange skræller og rester røg løbende ned i køkkenkværnen fra Insinkerator, som snildt kunne klare de store mængder. Sådan en er kærkommen i et køkken, når der bliver gået til den med lækre råvarer og masser af mad. Men den er så absolut uundværlig, når man har en livslang konkurrence med sin bror om, hvem der har flest gadgets - og dét har Adam Price!

Pizza a la Adam Price
Masser af mad, men alligevel ikke så riiiiiiigeligt med smør!
Retterne bevægede sig vidt omkring. Adam startede ud med at servere hjemmelavede pizzaer - bagt på stenplade i hans imponerende ovn. De var tynde, sprøde og helt perfekte. Så kom der lækre spid, stegt på en lille bærbar Vidar BBQ grill. Derudover røg der en steak sandwich på tallerkenen samt en klassisk kylling med fritter - men begge dele var så velsmagende, at der ikke var den mindste rest.

En mini steak sandwich i luksusklassen!
Desserten blev klemt ned med veltilfreds mine, og inden midnat vinkede Adam Price farvel til en flok glade og mætte køkkenfolk, flankeret af nogle smilende medarbejdere fra andersen & nielsen. Sikke en aften - og SIKKE ET KØKKEN!
|