Din mening    Udskriv       

 

 

Værd at vide inden køb

 

Der er mange forhold, man bør tænke over, når man skal have en ny køkkenvask og begynder at kigge på de mange muligheder.

 

Hvor meget plads

Naturligvis skal man undersøge hvor meget plads, der er til rådighed – dels bordplads generelt, dels skabsplads og dels hvor stort et underskab, man behøver. Tallet efter produktnavnet på køkkenvasken indikerer minimumstørrelsen på det køkkenskab, man har brug for.

 

Hvilken bordpladetype

Derudover bør man overveje hvilken type bordplade, køkkenvasken skal lægges i. Har man en bordplade af massivt træ, er det praktisk at have en køkkenvask med afløbsbakke, så man altid har et sted, hvor man kan arbejde med våde og varme madvarer eller køkkengrej – eller blot stille opvaske fra sig uden at træpladen bliver våd.

 

Hvilken montering

Når bordpladen er valgt, skal man også tage stilling til, hvilken form for montering, man ønsker. Alt efter vaske- og bordpladetype har man forskellige muligheder (se mere under indbygningsmuligheder).

 

Hvilken farve

BLANCO tilbyder køkkenvaske i et væld af farver i Silgranit® eller keramisk porcelæn. Derfor har man alle muligheder for at finde en køkkenvask, der både matcher bordplade, skabslåger og vægfarve – eller måske vælger man bare en køkkenvask i rustfrit stål. BLANCO tilbyder i øvrigt også køkkenarmaturer, der matcher alle Silgranitten® og keramisk porcelæns farver.

 

Hvor mange kummer

Desuden kan man vælge, om man vil have en køkkenvask med flere kummer, med eller uden afløbsbakke/sidebakke, hvor mange forboringer, der skal være og hvor hanehullet skal side.

 

60 % af den tid, man bruger i køkkenet, bliver brugt ved køkkenvasken. Derfor er det værd at bruge lidt tid på at overveje alle de forhold, der kan gøre denne arbejdsplads i køkkenet optimal.