Din mening    Udskriv       

vandskader kræver både hurtig udbedring og forebyggelse - læs her hvad du kan gøre.

Håndtering af fugtskader, vandskader og skimmelsvamp

For at kunne yde kvalificeret hjælp til husejere med vand i kælderen, skimmelangreb, fugtproblemer eller andre relaterede skader, er det vigtigt at have det rette udstyr. Her er en lynguide til produkter, der hurtigt og effektivt kan hjælpe med at diagnosticere, begrænse og udbedre skader som følge af fx oversvømmelse, brud på vandrør eller lignende.

 

Vand i kælderrum
Når der har været voldsomme skybrud, står en del boligejere med et akut behov for at få fjernet store mængder vand fra kældre og lavtliggende rum. Mange tyr til professionel hjælp for at sikre en korrekt håndtering af skaderne. Man kan tilkalde fx kloakmestre, vvs’ere og andre håndværkere, der tilbyder vådsugning og fugthåndtering.

 

Hvordan fjerner man effektivt flere kubikmeter vand?
Hvis man oplever store vandskader, anbefaler vi en kraftig vådsuger med indbygget pumpe. En Monty SP 1655 MPB pumpesuger pumper løbende vandet væk fra det oversvømmede område og kan køre lige så længe, man orker at betjene den. Vandet pumpes ud af vådsugeren gennem en lang slange, så man behøver ikke tømme beholderen. Når vandet er fjernet, kan man bruge Monty SP 1655 MPB pumpesuger til at suge både vådt og tørt affald (kræver ekstra beholder).

 

Små vandmængder klares med en kombisuger
Er vandmængderne knap så omfattende, kan en mindre vådsuger klare opgaven. Her skal vådsugerens beholder tømmes løbende. Til vandsugning af mindre områder anbefaler vi Monty kombisugere. Med beholdere på enten 32, 45 eller 55 liter kan man vælge den model, der passer bedst til opgaven. En Monty kombisuger kan klare både vådt og tørt affald.

andersen & nielsen har et stort udvalg af støvsugere, pumpesugere og vådsugere

 

Efter vandsugning skal der affugtes
For at undgå fugtskader og skimmelsvamp er det vigtigt, at man får luftfugtigheden ned så hurtigt som muligt. Det sker dels ved almindelig udluftning og dels ved tørring med en kondenstørrer eller en adsorptionstørrer. Hvilken metode, man bør benytte, afhænger af omstændighederne.

 

Brug kondenstørreren til affugtning af varme rum
Den billigste løsning er en kondenstørrer, som bruges i rum med høje temperaturer. Om vinteren er man nødt til at varme rummet op først, hvis man bruger en kondenstørrer. Fugten i luften omdannes til vand, som samles i en beholder, der skal tømmes jævnligt. Man kan også føre vandet ud gennem et afløb. GOBI kondenstørrere kan affugte op til 90 liter pr. døgn.

 

Brug adsorptionstørreren til affugtning af kolde eller varme rum
En adsorptionstørrer er en dyrere løsning, som til gengæld kan bruges både ved høje og lave temperaturer. Adsorptionstørreren fører effektivt den fugtige luft direkte ud af lokalet uden først at omdanne fugt til vand.

 

Modulløsning giver fleksibilitet alt efter vandskadens omfang
Endelig har man muligheden for hurtig tørring af vandskader med kombinationen af en kondenstørrer og en eller flere adsorptionstørrere. Tower A600 er en adsorptionstørrer, der er tænkt som en modulløsning, hvilket betyder, den kan kombineres med både Tower K50 og Tower K80 kondenstørrere. Med en kapacitet på 60 liter pr. døgn kan Tower A600 klare selv betragtelige vandskader.
andersen & nielsen har mange forskellige løsninger til håndtering af fugt- og vandskader, fx. kondenstørrere.

Tørring med infrarøde stråler holder skimmelsvampen væk
Når der opstår skader ved kraftige regnskyl, er årsagen typisk en dårlig fugtspærre, en utæt tagrende eller lignende. I så fald er skaden begrænset til dele af bygningen. Ved den slags vand- og fugtskader er det vigtigt for forebyggelsen af skimmelangreb, at materialerne tørres hurtigt og korrekt. Her kan en effektiv løsning være infrarøde tørrepaneler, der placeres ud for de fugtskadede områder.


Tower infrarøde paneler kan kobles sammen for at dække større områder, og de kan kombineres med fx en kondensaffugter. Et infrarødt tørrepanel er støjfrit og kan derfor bruges om natten, mens beboerne sover.
Større opgaver, så som hele rum, murværk både inde og ude kan klares med infrarøde varmeovne.

andersen & nielsen har mange forskellige løsninger til håndtering af fugt- og vandskader, fx infrarøde paneler

 

 

 

Hvordan tjekker man fugtprocenten i murværk, fundament m.m.?
Hvis man fx skal lægge trægulv på et støbt betonfundament, bør man tjekke fugtprocenten, inden man går i gang. Skal man udbedre fugt- og vandskader, gælder samme betingelser. Materialerne skal være helt tørre, førend eventuelle reparationer kan foretages. En nem og hurtig måde at tjekke materialers fugtprocent er med en fugtmåler. Fugtmålere fås i mange varianter – nogle, som fx GMH 3830 universal fugtmåler, kan lave meget præcise målinger i både tekstiler, træ, byggematerialer og beton, hvorimod andre er specifikt rettet mod fx beton og træ og er mere unøjagtige.

andersen & nielsen har et bredt udvalg af fugtmålere, fx en GMH 3830 Universel Fugtmåler

 

Andre løsninger til at kontrollere luftfugtigheden
Hvis luftfugtigheden skal tjekkes i et lokale, kan man bruge en avanceret klimastation med datalogger, som måler over en længere periode. Værdierne gemmes og kan efterfølgende overføres til PC. Man kan også vælge en klimastation uden datalogger, som fungerer som en alarm, der sender et advarselssignal, hvis en fastsat værdi overskrides. Endelig kan man vælge et lille, håndholdt hygro-/termometer, hvis man kun har behov for at kende den aktuelle luftfugtighed på et givet tidspunkt.

 

Se vores udvalg af  temperatur- og fugtmålere inkl. dataloggere! 

 

Vil du vide mere om håndtering af fugt- lækage- og vandskader, så kontakt os på 36 41 02 00 eller på info@an.dk
andersen & nielsen har mange forskellige løsninger til datalogging af luftfugtighed og temperaturer