På kogeskole i Italien - del I
|
På madrejse til Umbrien!
Som noget nær stamgæst på den italienske restaurant Fiasco i København, var det med slet skjult skuffelse, jeg erfarede, at ejerne Thomas & Lisbeth havde givet stafetten videre og var flyttet udenlands. Lettelsen var derfor stor, da de nye - og dygtige - ejere fortalte, at Thomas & Lisbeth havde etableret et gæstgiveri i en skøn gammel mølle i byen Todi nær Rom i Italien.
|

Thomas & Lisbeth i deres skønne åbne og meget grønne HTH-køkken - i bunden af den gamle mølle i Todi (foto: Kristian Septimius Krogh).
|
Her ville de dele ud af glæden og begejstringen for gastronomi og livsnyderi ved også at tilbyde kogelektioner og ekskursioner til områdets mange spændende små-producenter.
Et sted for madentusiaster - og ædedolke!
Gæstgiveriet har de kaldt Il Ghiottone Umbro, hvilket betyder Den umbriske ædedolk – og man må sige, man ikke går sulten fra bordet, når man har enten gæstet eller selv været med i køkkenet hos Thomas & Lisbeth.
|
|

Værelserne i gæstgiveriet er indrettet med respekt for rummene og med kærlighed til kvalitet - ikke mindst dansk design! (foto: Kristian Septimius Krogh)

|
Luksus Bed & Breakfast med mulighed for mere
Man behøver ikke være overdrevet glad for lækker mad for at nyde et ophold på gæstgiveriet – man kan nemlig nøjes med at overnatte i de charmerende værelser.
Man slipper dog ikke for et yderst delikat morgenmåltid, der hver morgen rummer både æg, frugt, brød og sødt.

Morgenmaden på gæstgiveriet er ikke kun en fryd for øjet, men også for maven. Selv den lækre saft er hjemmelavet - krydret med frisk mynte fra haven.
|
 |
Skulle sulten og lysten alligevel melde sig, kan man bestille frokost eller aftensmad, eller man kan begive sig ud i området og finde nogle af de mange lokale trattoria’er.
Men er man ikke helt afskrækket af at trække i et forklæde, så kan man blive rigt underholdt og udfordret ved selv at gå i køkkenet under kyndig vejledning.
Det måtte naturligvis prøves!
Klik her for at læse mere om oplevelserne i og uden for køkkenet!

Udsigten fra Todi, der ligger på en bakketop, er ganske betagende.
Den gamle mølle er særdeles charmerende og er en dejlig ramme om et kort eller et længere besøg i Umbrien. (foto: Kristian Septimius Krogh)
|
Læs mere om opholdet og maden på Il Ghiottone Umbro i Italien
|
|
|
|
|
|
Dag 1:
|
Ankommer og finder os til rette. Kigger i den historiske del af Todi og får en aperitivo med snacks.
Thomas & Lisbeth står for aftensmaden, der er en imponerende mængde spændende småretter.
|
|
|
|
|
|
|
Dag 2:
|
Efter skøn morgenmad går turen til en vingård i Montefalco - inkl. smagning af de skønne Sagrantino-dråber.
Om aftenen går vi i køkkenet i fællesskab og laver klassiske Italienske retter, 3 x bruchetta, ravioli, kødboller i tomatsauce og semi-freddo.
|
|
|
|
|
|
|
Dag 3:
|
Morgenmad og derefter ud til Prodo på besøg på økologisk Osteri. Frokosten bestod af lækkerier fra osteriet og det tilhørende lille landbrug.
Om aftenen lavede vi 3 forskellige antipasti med bl.a. bottarga, råmarineret fisk og ansjoser, dernæst gnocchi, så pasta med pølser og tomatsauce - og endelig jordbærtiramisu til dessert.
|
|
|
|
|
|
|
Dag 4:
|
Turen efter morgenmaden gik til skønne Orvieto på marked. Der blev købt lækkerier med hjem til Danmark, bl.a. tørre oste og skinker.
Om aftenen stod antipasti på variationer over artiskok, malfatti(en slags pastakugler) med salvie, kanin 'in vignole' og endelig lakrids panna cotta til dessert.
|
|
|
|
|
|
|
Dag 5:
|
Morgenmad for sidste gang i de skønne omgivelser - og afrejse.
Herefter tog vi til Rom, hvor vi nød nogle dejlige dage i den skønne by.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|